Bridgewalking
En unik oplevelse 60 meter over vandet på Den Gamle Lillebæltsbro med udsigt over Lillebælt, Jylland og Fyn.
Her venter 10 unikke møde- og konferenceværter. Alle med én ting tilfælles; de har en stærk holdning til livet.
Midt i Danmark på kanten af Lillebælt
Midt i charmerende Middelfart finder du storbyens venues på møde- og konferenceområdet. Her kan du holde din konference eller møde på en privat ø, et slot, byhotel, skovhotel eller lige i vandkanten. Alle konferencestederne har moderne mødefaciliteter, der selvfølgelig kan tilpasses dine ønsker.
Attraktiv bæredygtig konferencedestination
Møde- og konferencekapaciteten er som en storby midt i naturen, og bæredygtige konferenceophold er en selvfølge for os. På det globale bæredygtighedsindeks (GDS) er Middelfart placeret blandt top 20. I 2022 vandt Middelfart prisen, som Europæisk pioner inden for bæredygtige destinationer; European Destination of Excellence.
Vi byder på et hav af konference aktiviteter til vands, til lands, til fods og i luften. Med 117 km kyststrækning og noget af landets skønneste natur, er der rig mulighed for Walk&Talk, løbe- og gåture, workshop, leje af segway, træklatring, rapelling, bueskydning, og meget meget mere.
Middelfart ligger helt centralt i Danmark, med gode forbindelser til resten af landet. Så alle kommer nemt til og fra dit arrangement. Flere af konferencehotellerne er i gåafstand mellem hinanden, til midtbyen og vandet.
Foto:VM