Oplevelser der samler generationer
Middelfart er en legeplads i fuld skala for hele familien. I Staurby Skov og Naturcenter Hindsgavl venter tarzanbaner og familiepladser. Ved Søbadet kan I sove i trætoppene til lyden af Lillebælts skvulp – og i Fyns Sommerland flyve mellem dem. Escape Game sender hele familien på jagt gennem byen. Hos Aagaardens Lys eller Lillebælt Bolcher kan I prøve kræfter med generationers håndværk. Strande, skove og uendelige kystlinjer byder på uventede fund: en krabbeklo, en glat sten, et fælles øjeblik. Alt sammen helt analogt, helt uden skærme. Her er plads til både det hurtige og langsomme, det ægte og det overraskende. Plads til oplevelser der huskes, fordi I var til stede sammen.
En dag i naturen
Middelfart er en af Danmarks smukkeste ”legepladser” med en natur, der bare venter på at blive udforsket.
På en regnvejrsdag
Selv når det regner, er der ingen grund til at kede sig. Der venter masser af hyggelige indendørs aktiviteter for både børn og voksne. På KulturØen er der masser at lave, uanset vejret. Læs en bog, vær kreativ, se fisk, nyd kaffe eller kakao, se en film i Panorama Biografen, eller spis middag med udsigt over Lillebælt.









