Børneoplevelser i Middelfart

Middelfart er fuld af oplevelser for børnefamilier. Her finder I skønne strande, bølgeskvulp, store skove og masser af frisk luft til jeres næste eventyr – alt sammen med god plads og ro til at nyde hinanden. Om sommeren er der også flere gratis aktiviteter for hele familien. Trænger I til en kølende pause? Så er der masser af ishuse at vælge imellem – både i byen, skoven og ved vandet.
Tips, der er gode at kende i situationer, hvor det skal gå stærkt og børnene bliver utålmodige. Ishuse i Middelfart. Offentlige toiletter

På en regnvejrsdag

Selv når det regner, er der ingen grund til at kede sig. Der venter masser af hyggelige indendørs aktiviteter for både børn og voksne. På KulturØen er der masser at lave, uanset vejret. Læs en bog, vær kreativ, se fisk, nyd kaffe eller kakao, se en film i Panorama Biografen, eller spis middag med udsigt over Lillebælt.