VisitMiddelfart
Humleegnen - Brenderup - Harndrup

Humleegnen

Foto: VM

Historie, eventyrlige haver og ro

Humlen vokser stadig flere steder i hegnene som et levende minde om dengang, rankerne dækkede egnen. I dag er Humlemagasinet i Harndrup områdets kulturelle hjerte. Her, i den gamle humletørrehal fra slutningen af 1800-tallet, finder du museum, skiftende udstillinger og eventyrlige haver, der emmer af ro og historie.
Men egnen gemmer også på mørkere fortællinger. I 1700- og 1800-tallet hærgede ‘de harndrupske kjæltringe’, ‘asperupske hunde’ for slet ikke at nævne ‘Boyes bande.’ De levede på den magre jord, som herremændene ikke eftertragtede – et barskt liv i samfundets udkant, langt fra de bonede gulve. I dag er her fredeligt. I Brenderup er dansk design og håndværk i fokus, mens det omkringliggende landskab inviterer til langsomhed.

Tip: Besøg Humlemagasinet i december, hvor den store juleudstilling fylder de historiske stuer.