
Guld og torpedoer
Strib bevogter indgangen til Lillebælt. Under 2. Verdenskrig gravede tyskerne torpedogarager ind i klinten. Betonporte vendt mod vandet. I dag er skinnerne til stranden væk, men sporene kan stadig ses.
Følg kysten mod øst, og stien langs klinten. Herude var kystfiskeri bierhverv til gårdene. Bønderne roede ud, når marken var sået og køerne fodret.
Går du lidt længere ud ligger Røjle Klint som et aftryk af naturens vildskab. Jorden skrider, falder og løber fra alle vinkler. Træer hænger med kronen nedad eller har rødderne strittende ud i intetheden. Geologien kommer til syne som fossiler og mineraler: hajtænder, hvalknogler, silkespat, fosforit. Det siges endda, at du kan finde guld i klintens ler.
Langs kysten strækker Kasmose Skov sig med shelterpladser og stier til stranden.
Tip: Efter kraftigt vejr finder du flest fossiler.






