Skip to content
VisitMiddelfart
Fra Hindsgavl Slotspark er der en flot udsigt ud over FænøSund

Vinteren i Middelfart

Foto: Niels Martner

Det er koldt herude

Den danske vinter er evig skiftende, nogle gange falder sneen, nogle gange er jorden dækket af frost, andre gange rusker stormen i træerne og regnen pisker mod vinduerne. Men en ting er sikkert, i Middelfart kan du altid finde en hyggelig café, en specialforretning at gå på opdagelse i eller et kreativt værksted hvor du kan slå fantasien løs.

Og når vejret tillader det kan du gå på opdagelse i naturen ved Lillebælt, der i vintermånederne har en anden ro og nærvær. Måske hører du ræven gøende skrig i skoven, når de begynder deres parringsleg. Eller natuglen der forsvarer deres territorium og rede. 

Skærmfri indendørs aktiviteter

Læg telefonen og mal en kop, lav et smykke, se en god film i biografen, lav dine egne lys eller læs en god bog på biblioteket. 

en vej med træer på hver side. Træerne er bare. Det er vinter og meget tåget
Foto: VM

Mørketur

Hvert år – den sidste fredag i uge 6 – inviterer naturvejlederne i Middelfart Kommune på en utraditionel gåtur i skoven efter mørkets frembrud. 

En kold og mørk aften i februar har mere at byde på end mange tror. Du vil opleve hvad skoven gemmer på i vinterens mørke og kulde.

Vinterferien i Middelfart

Der er mange ting at give sig til i vinterferien i Middelfart. Tag på museum, oplev naturen omkring dig mens du går på Lillebæltstien, tag en pause på en af Middelfarts mange hyggelige caféer og book en overnatning i en hyggelig bed and breakfast, Hindsgavl Slot eller et lækkert hotel med udsigt over Lillebælt.  

Det sker i vinteren i Middelfart