Museer og kultur
Kulturen gemmer sig ikke bag glasmontre. Den mærkes i et gammelt humlemagasin og i et sygehusrum omdannet til museum. Besøg CLAY, Henner Friisers Hus, MIND eller KulturØen, og lær egnen at kende, som den er bedst: gennem de mennesker og det håndværk, der har der har formet den.

Foto: VM
I Middelfart Kommune er kulturhistorien ikke samlet ét sted
Historien er spredt ud i værksteder, museer og gamle sygehusrum. Og tilsammen fortæller stederne historien om egnen, dens håndværk og dens mennesker. Du kan følge porcelænets vej fra råler til glasur i et værksted, der har overlevet i 235 år, gå ind i Henner Friisers Hus og følge livet ved Lillebælt, og møde de mennesker, som historien ellers glemmer: patienterne bag murene, hvis historier nu er bevaret for eftertiden på MIND.

Foto: VM
CLAY Keramikmuseum Danmark
Museet er et kulturelt pitstop med en smuk udsigt til Lillebælt, unik udstilling af keramisk kunst, kunsthåndværk og design og en flot skulpturpark.

Foto: VisitMiddelfart
MIND - Museum
MIND formidler over 100 års dansk psykiatrihistorie med Danmarks største psykiatrihistoriske samling. Du kan opleve udstillinger om behandlingsformer og sygdomsopfattelser, en sansehave med kunstværker, og mødelokaler til foredrag og debat om mental trivsel.

Foto: VisitMiddelfart
Humlemagasinet i Harndrup
Smukke haver og spændende kulturhistoriske udstillinger

Foto: Tråden
TRÅDEN - et aktivt samlingssted i Middelfart
Bygningen hedder TRAADEN, mens Tråden er det navn, der bruges i daglig tale.

Foto: Strib automobilmuseum
Strib Automobilmuseum
På Strib Automobilmuseum har nu afdøde Eigil Hindsgaul Madsen gennem årtier opbygget et museum med skinnende og blankpolerede biler. Ned til mindste møtrik har han restaureret mere end 50 bil-klenodier og 30 veteran motorcykler.

Foto: Panorama Middelfart
KulturØen
KulturØen i Middelfart er en moderne arkitektonisk bygning, der pryder havnefronten i Middelfart. Her finder du biograf, bibliotek, café og restaurant.

Foto: VM
Lillebæltsværftet
Foreningen Lillebæltværftet, har som sit formål at fastholde værftsmiljøet og det gamle skibs- og bådebyggeri på Middelfart Gl. Havn.

Foto: VisitMiddelfart© Middelfart Museum

Foto: VisitMiddelfart
Middelfart Museum
Her kan du opleve skiftende særudstillinger, café med hjemmebag og museumsbutik.