Kunsternes Åbne Døre i Middelfart

For første gang åbner kunstnerne i Middelfart deres døre og inviterer til en unik kunstoplevelse. Den 4. og 5. oktober kan du besøge 17 lokale kunstnere og gallerier, der byder på alt fra malerier og skulpturer til keramik og fotografi. Kom tættere på kunsten, mød kunstnerne i deres egne miljøer, og oplev deres kreative processer. Det er en enestående mulighed for at opdage nye talenter og nyde Middelfarts kunstscene på nært hold.

Den 4. - 5. oktober 2025 kl. 11-16

Liste
Kort
Besøg Susan Kortegård  ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Susan Kortegård
01

Susan Kortegård

Hos mig vil I nok opleve det, man kunne kalde ”en blandet landhandel”!
Udover malerier beskæftiger jeg mig med rigtig meget andet.
Genbrug og ting fra naturen er de overvejende materialer, som danner grundlag for mine forskellige påhit.
Lim, humor, boremaskine, nysgerrighed, papir, leg er ligeledes en vigtig bestanddel i min genanvendelse af ”de fundne skatte”

Læs mere
Besøg Ellen Laugesen ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Ellen Laugesen
02

Ellen Laugesen

Med udspring i forgængeligheden og det spirende liv, bliver form og udtryk idegiver for mit arbejde.

Min baggrund i keramikken er med en eksperimenterende tilgang hvor både idé, form og glasurer dyrkes i opnåelse af en sammenhæng for at skærpe udtrykket. 
Mentor siden 2020: Dorte Visby, Lønstrup
En have spiller op til de værker, som jeg arbejder med, hvor blomstens unika udviser sin stolte side i blomst og stilk, her findes inspirationen til at dyrke den keramiske form og farve for at fremhæve forfald og liv som spejles i tæt relation. 
Du finder mere om mine værker på Instagram: e.somellen

Læs mere
Billede fra Galleri Chris - motiv Den gamle Havn i Middelfart
Foto: Galleri Chris
03

Galleri Chris

Kunstmaler, digter og musiker.
Arbejder med oliemaleri, akvarel, tegning og digte.
Stilmæssigt er maleriet figurativt og ekspressivt. 
Motiverne varierer fra danske landskaber til indtryk fra rejser rundt i verden, og fra portræt og model til mere abstrakte kompositioner. Portrættegning laves på bestilling.       
Har permanent udstilling i Galleri Chris.

Læs mere
Besøg Galleri Raastof ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Raastof
04

Galleri RAA:STOFF

Torben Staal
Skæve streger og klatter.
Mest acryl på lærred samt computergrafik.
Spænder fra det abstrakte, navistisk og satire. Med inspiration fra dagligdagen og den verden vi lever i.

Pia Fuglsang
Jeg er fascineret af det menneskelige udtryk og finder inspiration i min daglige omgang med mennesker.
Jeg arbejder fra det løse strøg til det super naturalistiske og arbejder helst på store lærreder.
Efter skitsen med kul eller blyant er det ofte penslen og akryl, der tager over.

Læs mere
Besøg  Galleri Ekander ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Galleri Ekander
05

Galleri Ekander

Galleri Ekander ligger i baghuset Algade 22 i Middelfarts gamle bydel. Bente udstiller egne
bronzeskulpturer og malerier. Både skulpturer og malerier gemmer på fortællinger, som gæsterne kan gå på opdagelse i.
www.ekander.dk

Læs mere
Besøg de Mandagsmalerne ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Margit Hansen
06

Mandagsmalerne

Vi er et privat malerhold der mødes hver mandag, hvor penslerne lystigt bliver svunget med kreativ hånd.

Vi nyder hinandens selskab, udvider tips og gode ideer - en inspirerende og hyggelig gruppe med lyst til at male.

Følg os på Facebook - Mandagsmalerne.

Læs mere
Besøg  Nordisk Metalkunst ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Stiig Kalsing
07

Galleri Kalsing

Hos Galleri Kalsing har vi et stort udvalg med over 300 forskellige bronzeskulpturer.
Stilen er tidløs, moderne og skandinavisk. Inspirationen kommer bl.a. fra mennesker, kærlighed og dyreriget.
Alle vores skulpturer er håndlavet og bearbejdet på eget værksted.
Galleri og værksted ligger samlet kun 2 km. Fra motorvejsafkørslen mod Middelfart.

Læs mere
08

Aasta Petersen og 3 andre lokale kunstnere

Aasta Petersen.
Jeg er oprindelig nordmand. Derfor mange landskabsmotiver . Jeg kan godt lide at eksperimentere med andre ting som tush, blæk og sugerør.

Anna Lisa Kielstrup
Farver og linier i naturen er min inspirationskilde til både glas og akvarelarbejder. En tosset idé i mit hoved kan indimellem bruges til mønsteropbygning på glas .

Poul Kamp
Selvlært maler der maler med både akryl og akvarel. Holder meget af at sidde i naturen og tegne og male hyggeligt motiv. Jeg er medlem af vestfynske kunstnere for derigennem at få mulighed for at udstille og også være en del af kunstguiden 

Læs mere
Besøg  Galleri 5 ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Galleri 5
09

Galleri 5

Per Bjørholm Madsen har sammen med sin kone Ulla, drevet Galleri 5 i Middelfart, hvor de igennem årene har præsenteret mange spændende udstillinger med anerkendte kunstnere. Parallelt har Per Bjørholm Madsen også selv i mange år tegnet og malet, dog uden at udstille sine egne værker. Senest har han opført et atelier, hvor han i perioder opholder sig og lader sig inspirere af det åbne landskab og lyset. I mange af Per Bjørholm Madsens malerier kan man se indflydelsen fra det vestjyske. Helt tydeligt kommer det til udtryk i hans serie tegninger med titlen: ”En Odysse – fra syd til nord i Fjaltring”.

Læs mere
Besøg  Galleri Livstræet ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Dennis Rasmussen
10

Galleri Livstræet

Jeg har næsten altid interesseret mig for forurening i vores verden. Det kan tydeligt ses i mine malerier og symboler.
Indgang fra P-plads - Søndergade/Nygade

Læs mere
Besøg  Tatiana Rask ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Tatiana Rask
11

Tatiana Rask

Jeg har altid været fascineret af havets omskiftelighed og bølgernes bevægelse og prøver at indfange det med akryl på lærred.
Indgang gennem gården ad den grønne låge
Instagram: rask.tatiana.kunst

Læs mere
Besøg  Bodil Clay ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Bodil Clay
12

Bodil Clay

Min keramik er brugskeramik, jeg designer og drejer de forskellige stykker keramik og fremstiller selv mine glasurer. Når et stykke keramik er færdigt, har jeg i gennemsnit haft det i hænderne 28 gange. 
Det, der virkelig driver mig, er ønsket om at kunne mestre de forskellige dreje teknikker og lave et stykke keramik, der i færdig tilstand overrasker og begejstrer mig.

Læs mere
Besøg  Galleri Børmose ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Galleri Børmose
13

Galleri Børmose

Velkommen i Galleri Børmose. Her møder du både et galleri og atelier hvor det er muligt at følge med i den kreative proces. Når du først træder ind ad døren til Galleri Børmose, bliver du ramt af malerier med knald på farverne. Galleriet ligger i centrum af Middelfart.

Læs mere
Besøg  Mette Medum Lauritsen ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Mette Medum Lauritsen
14

Mette Medum

Jeg laver brugskunst fra forskellige teknikker, bruger fx akvarel, akryl eller laver ting med quilling, dekorerer gamle ting om til nyt samt smykker, malerier, kort og meget mere. 

Læs mere
Besøg  Inge Dreyer ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Inge Dreyer
15

Inge Dreyer - Ler med Mer

Jeg arbejder med mange forskellige materialer
Mit udgangspunkt er ofte et indtryk som sætter et aftryk som jeg så forsøger at give et udtryk
Jeg arbejder indenfor grafik, maleri, ler og fiberbeton.

Læs mere
Besøg Galleri Engholm ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Engholm
16

Galleri Engholm

I galleri Engholm er vi 12 kunstnere der er gået sammen om at lave en udstilling, hvor vi kan vise noget af det vi går og laver. Vi udstiller malerier, keramik, glas, pileflet, strik, smykker og mange andre skønne ting. 
Her kan man blandt andet også se at selvom der er flere der bruger de samme lærreder, de samme pensler, og den samme maling, så er stadig stor forskel på det resultat der kommer ud.
Vi er nogle stykker der vil sidde og arbejde dernede, så man kan se både tingene bliver til.

Læs mere
Besøg  Lene Bay Lorenzen og Per Lorenzen ved Åbne Døre arrangementet i Middelfart
Foto: Lene Bay Lorenzen & Per Lorenzen
17

Lene Bay Lorenzen & Per Lorenzen

Kom indenfor i vores hjem og oplev, hvordan stemningsfulde Lene Bay puder og farverige og finurlige Stregerier af Per Lorenzen komplimenterer hinanden.
Lene Bay puder er et absolut unika produkt. Med klassiske, enkle men særlig udvalgt stoffer skaber jeg en kollektion af puder, som giver din bolig kant og personlighed.
Per Lorenzen - Farvede Stregerier : At forundres eller undres. Hvad sker der når farver og former mødes i mine Stregerier, nye rum opstår min energi og inspiration vokser og skaber lysten til at drage ud i nye afkroge, og længere ind i kunstens forunderlige og uforudsigelige verden.

 

Læs mere