Efterår i Middelfart: skov, Lillebælt og naturens skatte
En efterårstur behøver ikke have et mål. Måske skal man bare finde den flotteste kastanje, samle materialer til en krans, eller måske vil man bare ud under trækronerne med varm kakao i tasken. Naturvejleder Anette Weiss' råd er egentlig det enkleste: Giv dig tid til at kigge.
Fyld lommerne med efterår
Når skovene bliver gyldne, luften bliver køligere, og sweateren igen gør sig attraktiv i skabet, er efteråret landet i Middelfart. Tag ud i skoven eller ned til Lillebælt, og oplev, hvordan årstiden langsomt farver landskabet om. Og skulle turen ende med lidt af naturens skatte i tasken, kan den nemt fortsætte derhjemme med kreative projekter og varm kakao.
Der er noget særligt ved den tid på året, hvor grønt bliver til gult, orange og rødt, skovbunden langsomt dækkes af blade, og det igen føles helt rimeligt at tænde op i brændeovnen midt på dagen.
Naturvejleder Anette Weiss holder selv meget af efteråret.
Hendes råd er enkelt: Kom ud og brug sanserne. Tag et tæppe og varm kakao med, find et godt sted under trækronerne eller ved vandet, og lad blikket vandre.
”Det er helt ufatteligt smukt med de gyldne efterårsfarver, og så indbyder det bare til hygge, når det bliver lidt koldere, vinden rusker, og man kravler ned i den sweater, som man i virkeligheden har savnet lidt i løbet af sommeren” .Naturvejleder Anette Weiss
Find din skov
På Hindsgavlhalvøen og i Staurby Skov kan man gå ind under trækronerne på en vandretur og opleve landskabet forandre sig uge for uge. Anette anbefaler også Holmeskoven ved Gelsted, Vestermose ved Ejby og Kasmose Skov, hvis man vil dybere ind i efterårets stemning.
I Hindsgavl Dyrehave følger der en ekstra naturoplevelse med årstiden. Om efteråret går hjortene nemlig i brunst, og kronhjortene kan både høres og opleves, når hannerne brøler mod hinanden og kæmper om hunnernes gunst. Efterårets soundtrack er med andre ord mere end raslende blade.
Og skoven er heller ikke det eneste sted, efteråret viser sig. På en klar dag kan turen lige så godt gå til stranden ved Lillebælt, hvor efterårslyset giver vandet og landskabet et andet udtryk end om sommeren, og hvor naturen ved Lillebælt viser en anden side end skovens. Vandkanten gemmer på sine helt egne fund.
Husk at kigge den forkerte vej
Hvis man går et sted, man har gået flere gange før, er det let at ende med bare at kigge lige frem. Anette har derfor en lille øvelse, hun selv bruger i naturen.
”Jeg øver mig i at stoppe op en gang imellem og enten kigge lavt eller højt. Bemærke små dyr, der kravler i græsset, eller fugle, der flyver højt på himlen. Lægge mærke til farvespillet i Lillebælts vand eller i trækronerne,” fortæller hun.
Og der er nok at få øje på netop nu. Fuglene trækker, dyr samler vinterforråd, og planterne er i gang med at sikre næste generation. Efteråret foregår med andre ord både over hovedet på os og lige foran skosnuderne.
Og nogle af de ting, man får øje på, må endda komme med hjem.
Tag på skattejagt
En blank, brun kastanje i hånden hører efteråret til, og har man lyst til en posefuld, er der flere steder at lede: alléen ved Adlerhusvej ved kirkegården, Smutvejen mellem Skrillingevej og Assensvej og Teglgårdsparken samt hestekastanjetræerne i Hindsgavl Dyrehave nær Femvejen og langs den blå rute i Staurby Skov.
Men kastanjerne er kun begyndelsen. Skovbunden gemmer på agern, bog og kogler side om side med visne blade i alle nuancer, og røn, hunderose og kristtorn lyser nogle steder op med orangerøde bær. Ved kysten fortsætter jagten efter muslingeskaller, sten, sneglehuse, tørret tang og tagrør.
Og der findes selvfølgelig ingen facitliste. En kroget gren, en fjer eller et blad i en helt usandsynlig farve kan sagtens være turens bedste fund.
Har man børn i nærheden, er der en vis sandsynlighed for, at samlingen ikke forbliver en samling ret længe. Med tandstikkere, agernhatte og lidt fantasi kan dagens fund hurtigt transformeres til en mindre befolkning af kastanjemænd, dyr og væsner, der ikke nødvendigvis lader sig artsbestemme.
Hvor stor er din hat?
Inden dagens fangst kommer med hjem, er der et par sankeregler, som er gode at kende. Som hovedregel må man i offentligt ejede skove, som for eksempel skovene ved Hindsgavl, indsamle overalt, mens man i private skove kun må tage det med, man kan nå fra vej og sti.
Man må samle til privat brug og i behersket omfang. Ifølge Skånske Lov er det, hvad der kan være i en hat, hvilket i dagens Danmark svarer til omtrent en bæreposefuld. Man må i begrænset omfang samle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden, ligesom man må samle kogler, mos og lav til privat brug. Planter og rødder må man, næsten selvsagt, ikke grave op. Så tag dine favoritter med, og lad resten ligge til den næste, der får øje på dem.
Efteråret flytter ind
Noget af det fine ved at samle naturmaterialer er, at oplevelsen kan fortsætte, når man kommer hjem. Blade kan komme i pres, grene i en vase, og agern, bog og kogler kan få lov at brede sig over køkkenbordet. For en gangs skyld helt med vilje.
Eller man kan samle efterårets farver og former i en krans til døren. Silkes Blomster & Nørklerier i Nørre Aaby viser her, hvordan du med få materialer kan binde din egen efterårskrans af planter, du har fundet på din vej.
Bind din egen i en efterårskrans
Silkes Blomster & Nørklerier har lavet to forskellige kranse. Til den ene er der brugt vild gulerod, gul rejnfan og hvid røllike, mens den anden er lavet af bynke, som med sine grågrønne nuancer giver et mere enkelt udtryk.
Du behøver ikke finde præcis de samme planter. Kig på, hvad der vokser omkring dig, vælg én til tre forskellige slags, og spørg din blomsterhandler, hvis du mangler noget. På den måde bliver kransen også et lille billede på netop den tur, du har været på.
Du skal bruge:
- En ring af ståltråd
- Floratape
- Vindseltråd
- Snor eller bånd til ophæng
- En blomstersaks
- 1–3 forskellige planter
Sådan gør du:
- Form ståltråden til en ring i den størrelse, du ønsker, og bind enderne sammen med lidt vindseltråd.
- Vikl floratape hele vejen rundt om ringen. Stræk tapen let, mens du vikler den stramt omkring ståltråden, så den hæfter og giver planterne et godt underlag at sidde fast på.
- Klip eventuelt planterne i nogenlunde samme længde. Det giver et mere ensartet udtryk.
- Fastgør vindseltråden til ringen. Lad tråden blive siddende på rullen, så du kan arbejde dig hele vejen rundt med den.
- Beslut, hvordan planterne skal fordeles. Skal de gentages i en bestemt rækkefølge, blandes frit, eller skal hele kransen bestå af én plante?
- Læg planterne på ringen i små buketter eller enkeltvis, og vikl vindseltråden omkring efter hver buket eller stilk, så de holdes på plads.
- Når du er kommet hele vejen rundt, lægger du den sidste buket eller stilk ind under den første, så overgangen bliver skjult.
- Fastgør vindseltråden på bagsiden af kransen, og klip den over.
- Bind til sidst en snor eller et bånd på til ophæng.
Vil du have kransen tættere og mere kompakt, kan du give den færdige krans en ekstra omgang med vindseltråd. Når kransen har gjort sit, kan du klippe vindseltråden op, fjerne de tørrede planter og gemme ståltråds-ringen. Så kan den bruges igen til næste krans. Ringen behøver med andre ord kun at være efterårskrans én gang.
En god undskyldning for at gå en tur
Har man børn med, eller voksne, der godt kan lide en mission, kan man også lave sin egen naturbingo hjemmefra. Tegn eller skriv fx kastanje, agern, kogle, rødt blad, fjer, sneglehus og muslingeskal på et stykke papir, og kryds af, efterhånden som I finder dem på turen.
For måske er det netop dét, efteråret er godt til. At få os til at kigge en ekstra gang på steder, vi troede, vi kendte. Ned på skovbunden, op i trækronerne og ud over Lillebælt.
Og når turen er slut, kan du stikke hænderne i lommerne og se, hvad efteråret har efterladt der. En kastanje eller syv, et agern, måske en fjer. Og forhåbentlig lyst til at gå ud og fylde dem igen.
