Staurby Skov Aktivitetsskov
I Staurby Skov finder du aktivitetsskoven, et stedt hvor legen får plads mellem træerne. Naturlegeplads, madpakkehus og bålhytter gør pladsen til mange timers leg og nærvær. Prøv dics golf, forhindringsbaner, træningsudstyr, svævebaner og se skoven fra toppen af udkigstårnet.

Legeplads og mødested midt i skoven
Familiepladsen ligger som hjertet af Staurby Skov mellem Middelfart og Strib. Den blev anlagt i 2023 af Middelfart Kommune, med støtte fra Nordea-fonden, som en stor naturlegeplads, hvor børn kan klatre, gynge og bevæge sig mellem skovens træer. Kravl op i udkigstårnet, skæv over jorden med svævebanen, træn i træningsanlægget eller gennemfør forhindringsbaner.
Her finder du desuden disc golf med 12 huller og du kan låne dics ved det store velkomstskilt. Husk at lægge discen tilbage i lågen når du er færdig også hvis du finder nogle på din vej.
Orienteringsløb i skoven
"Find vej i Staurby" er et simpel orienteringsløb, hvor du får set hele skoven. Gevinsten er naturoplevelser og frisk luft. Du finder kort over orienteringsløbet her.
Pavilloner og bålsted
Ved siden af legepladsen finder du Pavillonen, et overdækket madpakkehus med to lange plankeborde og plads til 30 personer; enderne er indrettet til kørestolsbrugere. I Pavillonen findes en grejkasse med udstyr til at undersøge skovens planter og dyr, den er både tiltænkt skoleklasser og alle andre, der opholder sig på pladsen. Tæt på Pavillonen findes en lille tribune med scene, der bruges til kulturarrangementer og undervisning.
Rundt om pladsen ligger bålhytter med bålsteder, der også er tilpasset kørestolsbrugere, samt en motionssti til dem, der vil kombinere legen med bevægelse. Familiepladsen fungerer som godt samlingspunkt, når en tur i Staurby Skov skal kombineres med picnic, leg eller et hvil undervejs.
Faciliteter
- Naturlegeplads
Sidst opdateret af:VisitMiddelfartmail@visitmiddelfart.dk

