Lillebæltruten 176 km
En cykeltur ved Lillebælt fører dig gennem fire byer. Oplev Middelfarts varierende natur, Fredericias volde, Koldinghus og Skamlingsbanken og til sidst til Christiansfeld, hvor du kan nyde en honningkage inden turen går hjem igen.

Cykeltur i historiske omgivelser
Fra Middelfart går turen ud langs Lillebælt, hvor landskabet stadig bærer præg af istiden. En rute på 176 km. Bæltet snor sig smalt mellem Fyn og Jylland og forbinder Østersøen med Kattegat, og undervejs skifter ruten mellem kystnære strækninger og lettere kuperet terræn med op til 100 højdemeter.
Ruten fortsætter over broen til Fredericia, forbi de historiske volde, og videre gennem strand- og bakkelandskab til Kolding og Koldinghus. Sidste stop er Christiansfeld, optaget på Unescos Verdensarvliste - her er byens honningkager værd at smage. På turen tilbage kan du lægge vejen forbi Skamlingsbanken, tidligere samlingssted for folkemøder og i dag udsigtspunkt over Lillebælt. Når vejret er klart, kan du se tilbage over til Fyn.
Ruten kan køres i etaper - Se ruterne på billederne.
Undervejs passerer du CLAY Keramikmuseum og Trapholt Museum, og kan gøre stop hvis du har lyst til at kombinere naturoplevelsen med kunst og design.
Kontaktoplysninger
- Email: mail@visitmiddelfart.dk
Sidst opdateret af:VisitMiddelfartmail@visitmiddelfart.dk



