
Strib Automobilmuseum
Med udsigt til Lillebælt og beliggende på en naturskøn kæmpegrund kan du opleve en unik samling af køretøjer fra en svunden tid. Museet byder på en unik samling af kendte biler.
På Strib Automobilmuseum har Eigil Hindsgaul Madsen gennem flere årrækker opbygget et museeum med skinnende og blankpolerede biler. Ned til mindste møtrik har han restaureret mere end 50 bil klenodier og 30 veteran motorcykler.
En unik samling af kendte biler – flere af dem kørt af kendte personligheder fra hele verden – gennem tiderne
Du finder her yderst velholdte, blankpolerede Cadillacs, Rolls Royces, Buicks og veteranmotorcykler, som kan få enhver mand og kvinde, til øjeblikkeligt at drømme sig ud på landevejen med kalechen slået ned.
Et af de sjældne klenodier i samlingen har ikoniske Fyr og Bi kørt i og et andet særsyn er en 1909 Renault – den eneste af sin slags i verden – som har tilhørt Greven Schack fra Schackenborg Slot.
Museet er lyst og indbydende med et fantastisk lysindfald, samt mulighed for at nyde den smukke udsigt over Lillebælt fra de store glaspartier – og på førstesalen kan I indtage jeres medbragte mad blandt de velholdte veteranmotorcykler.
Se åbningstider på Strib Automobilmuseums hjemmesiden
Grupper er stadigvæk velkommen efter aftale: Ring til Lars på 40294525 eller Jørgen på 50492964 vedr. spørgsmål eller forspørgsel på grupper.
Rampe til kørestole.