VisitMiddelfart

Middelfart til strib rundtur 15,8 km

Middelfart til strib rundtur 15,8 km
Ture på egen hånd
Foto: VisitMiddelfart© Destination Lillebælt
Middelfart til strib rundtur 15,8 km
Foto: VisitMiddelfart© Destination Lillebælt

KulturØen - Strib

Vælger du den sorte kløverstirute i Middelfart, cykler du langs kysten og oplever Lillebælt på nært hold.
På Gl. Banegårdsvej passeres de gamle Nordisk Kabel- og Trådfabrikker (NKT), der bl.a. producerede søm og ståltråd. Overfor ses ejendommen Tårnborg, som blev opført til udlejning for arbejderne på fabrikken. Ved den lille plads på Industrivej ses mod øst byens første banegård fra 1865 og mod syd en bygning, der husede Jernbanehotellet. De store krukker foran bygningerne er syrebeholdere, der tidligere blev anvendt på NKT.

Den nye Lillebæltsbro åbnede i 1970 og var den første hængebro herhjemme. De to pyloner er 118 m høje og holder hovedkablerne, der er 1,5 km lange.
Hvis du er heldig, kan du spotte marsvin på din tur langs kysten til Strib. Stop ved Strib Fyr og nyd udsigten mod Fredericia. I Strib kan du tage en afstikker til Strib Automobil Museum og stille sulten ved den lokale slagter eller bager. Du kan også vælge at slutte turen af på en af Middelfarts caféer eller restauranter.

Se rutekort under Links. Skal du bruge GPX fil til GPS, så følg linket til rutekortet, og download derfra.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Afmærket rute
  • Længde i km.: 15

Find vej

Havnegade 6

5500 Middelfart

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitMiddelfartmail@visitmiddelfart.dk

Relaterede produkter