Projekter i Lillebælt

(Destination Lillebælt)

Prøv Marsvineruten i Middelfart - en fantastisk cykelrute

Foto:Niels Martner

Østersøruten – N8

Et nationalt cykelprojekt

 

Cykelprojektet Østersøruten er et nationalt projekt, hvor Destination Sønderjylland, Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune, Destination Fyn, Business Lolland-Falster, Destination Sydkysten og Destination Sjælland er gået sammen om at udvikle cykelturismen på Østersørutens 820 km. 
Målet er at:

  • tiltrække flere internationale cykelturister til området
  • udvikle et kvalitetsprodukt i samarbejde med erhvervet og kommune hvad angår service, cykeltilbud og infrastruktur
  • opnå en top-tre placering på ADFCs rating af de mest populære udenlandske ruter inden 2022 
  • Projektet er inddelt i tre spor:
  1. Fundingprojekt: I dette spor ansøges der midler til udvikling af infrastrukturen på ruten herunder infotavler og særlige faciliteter til udvalgte stoppesteder.
  2. Forretningsudvikling: I dette spor arbejdes der med udvikling af overnatningssteder, som er interesseret i at arbejde målrettet med optimering af deres service, tilbud og faciliteter til cykelgæster (Bikefriend). Der arbejdes endvidere med at udvikle hotspot på ruten for cykelgæster.
  3. Markedsføring: I dette spor arbejdes der med markedsføring af Østersøruten primært i Tyskland og Holland. Samlet markedsføres ruten på årsbasis for 1 mio. kr. VisitDenmark er ansvarlig for dette spor i samarbejde med de seks destinationer.

Læs mere om ruten her eller på ØSTERSØRUTEN

Har du spørgsmål til projektet er du velkommen til at kontakte VisitMiddelfart.

Cykelruter

Lillebæltsbroerne - Smukt syn

Foto:VisitMiddelfart

Naturpark Lillebælt - Bæredygtig forretningsudvikling

Med Danmarks største Naturpark i baghaven er VisitMiddelfart indtrådt i arbejdet med udviklingen af et erhvervspartnerskab. 

Målet er at udvikle turismen i Naturparken ud fra et bæredygtigt princip om, at der skal være balance mellem at benytte og beskytte naturen.  Balancen må ikke tipper over, så området bliver slidt af besøg.
Det indbefatter følgende indsatser:

Opbygning af erhvervssamarbejde i Naturpark Lillebælt
Udvikling af en bæredygtig udviklingsplan
Etablering af bæredygtige erhvervssamarbejder
Kunne du tænke dig at blive partner så klik ind på Naturpark Lillebælt
Har du spørgsmål til projektet er du velkommen til at kontakte Verena Obertopp Knudsen

På kajaktur i Naturpark Lillebælt

Foto:www.naturaaktiv.com

Indsatser der skaber vækst

Læs mere om vores indsatser inden for Naturpark Lillebælt, cykling, vandsport, strandliv, fiskeri, golf og lystsejlads. Vi gør en indsats for at skabe værdi for destinationens turismevirksomheder, styrke oplevelsestilbuddene og synliggøre området. Alt dette til fordel for erhvervet, turisten og borgerne.

Kajak- og spotguide
Med bæltet der samler de tre kommuner, er der rig mulighed for kajakturer i Lillebælt. Derfor, har vi udviklet en kajakguide der skal vise turisten eller borgeren, nogle af de bedste ruter i området. Guiden giver blandt andet tips til anløbspladser, information om kajaksejlads i Lillebælt samt rutebeskrivelser.

Surfspots i Lillebælt
Lillebælt er også et godt område til windsurfing og SUP (Stand Up Paddle). Derfor har vi udarbejdet en spotguide, der netop skal hjælpe turisten eller borgeren med at finde det perfekte spot til windsurfing eller SUP. 

Har du spørgsmål til projektet er du velkommen til at kontakte Naturpark Lillebælt.