©  Foto:

Øvrige fiskearter i Lillebælt

Fang de bedste fisk i Lillebælt

Bundfiskeri i Lillebælt

Under bundfiskeri hænder det, at ulk, ål eller ålekvabbe hugger. Vær opmærksom på mindstemål og fredning på ål og ålekvabbe, og sæt forsigtigt alle fisk ud igen. Selvom ulken er grim, skal den behandles ordentligt. Pas på rygfinnerne, som ikke er giftige, men kan give infektioner hvis man stikker sig.

Sej og hvilling

Sej og hvilling hugger ofte på blink eller pirk under fiskeri efter torsk. En sej er en bomstærk fisk at fange på stang. Er der mange små hvillinger, er det ofte bedst at stoppe fiskeriet på pladsen, da de hugger på alt og andre fisk kommer ikke til.

I lune, lavvandede bugte og vige findes af og til multer, som måske kan lokkes med en lille hidsig grøn flue eller et stykke brød på en krog. De er meget sky og svære at overliste, men til gengæld ultimative fightere på stang. Prøv selv. Til gengæld er de fremragende på grillen.

Undslupne regnbueørreder

Endelig findes i perioder undslupne regnbueørreder. De fanges under fiskeri efter havørred. Ofte springer de mere og hurtigere i bevægelserne end havørrederne. En 3-4 kg’s undsluppen regnbueørred som er overlevet 3-6 måneder i saltvand vil ofte trække line af fluehjulet, så du kommer et stykke ned i baglinen.