
© Foto:
Fjelsted Kirke
Fjelsted Kirke
Fjelsted kirke ligger malerisk på en stor grusbanke i udkanten af den store kirkegård midt i den gamle landsby. Der har den ligget i ca 800 år. I middelalderen var kirken viet Skt. Laurentius
Kirkens kor og skib er opført i romansk stil på profileret dobbeltsokkel. Et originalt tilmuret romansk vindue kan spores i korets nordvæg. I korets østvæg er der to gemmenicher.
Oprindelig havde kirken bjælkeloft, men i senmiddelaldren byggede man hvælvinger i både kor og skib, og korbuen blev udvidet. Desuden blev der opført våbenhus ved syddøren, hvor mandsdøren tidligere havde været.
Senmiddelalderen var en rig tid for kirken. Lige før reformationen, i 1523, fik den katolske kirke store private donationer, ofte i forbindelse med dødsmesser. Dette gav kirken mulighed at gennemføre omfattende forandringer efter tidens gotiske stil.I 1872 blev kirken udvidet med sideskibet mod nord, da man på daværende tidspunkt manglede siddepladser, og i 1937 blev kapellet bygget