Gå til indhold
©  Foto:

Den Fynske Landsby - Frilandsmuseum

Rejs tilbage i tiden på det fynske friluftsmuseum Den Fynske Landsby - med landsbyhuse og gårde fra det 18. og 19. århundrede - et komplet landsbymiljø er blevet genskabt med bindingsværksbygninger, hegn, husdyr, en landsbydam og en landsbygade. Hele landsbyen er omgivet af opdyrket jord. Museet fortæller historien om livet i landet omkring 1850'erne og inkluderer genstande fra dengang.

En landsby med inspiration til fremtiden
Den Fynske Landsby er en attraktion som viser, hvordan man levede og hvad man lavede i det 18. og 19. århundrede. Desuden sætter Den Fynske Landsby stor fokus på bæredygtighed, genbrug og fællesskab, som viser sig gennem landsbyens aktiviteter og historier. Landsbyen er et historisk museum, som forsøger at bruge fortidens historie til at ændre fremtiden – netop gennem fokus på bæredygtighed og fællesskab. Den Fynske Landsby viser livet dengang, hvor man var i tættere pagt med naturen, for at inspirere dig og din familie, vække jeres nysgerrighed og gøre jer klogere på fortiden og fremtiden.

En oplevelse for hele familien
I Den Fynske Landsby er der noget for hele familien, både store som små. Børn og unge under 18 år skal endda ikke betale entré, så det er bare med at komme afsted! Gennem hele sæsonen kan I opleve aktiviteter som hestevognskørsel, diverse landsbyfortællinger, vandreteater og mange andre spændende aktiviteter. Du kan også blive klogere på hvordan eksempelvis koen bliver malket, hvordan man lavede tøj af hør, hvordan honningen i landsbyen bliver til og meget andet. Du kan altid finde hele årets program her: www.denfynskelandsby.dk, så I kan vælge lige de aktiviteter I godt kunne tænke jer at se og deltage i.

Historieprogrammer og sommeraftener
Når du besøger Den Fynske Landsby kan du høre historier fortalt af frivillige. De udfører roller som kokke, kuske, markarbejdere, lysdryppere, gåsepiger og mange andre spændende roller, som du kan få lov at opleve! Når du oplever disse historier, kan du også interagere med figurerne, når de er i gang med deres daglige gøremål. Tilsammen skaber det en helt unik og speciel atmosfære, så du rigtig kan opleve, hvordan det var at leve i det 18. århundrede. Foruden de mange frivillige og aktiviteter, har Den Fynske Landsby sommeråbent hver torsdag i juli, hvor du kan nyde den helt særlige sommerstemning i landsbyen.

Del dine oplevelser :