
Strib Vinterfestival 2026
- en varm oplevelse i en kold tid
Strib Vinter Festival har siden 1989 skabt liv og musik i en ellers stille periode på musikscenen. Festivalen står på skuldrene af foreningen GUF – God Underholdende Folkemusik – der blev etableret i 1987 af engagerede folkemusikfans i Strib/Middelfart-området.
Med både stemning og stærke musikoplevelser tiltrækker Strib Vinter Festival hvert år mange besøgende til den charmerende lille by ved Lillebælt. GUF arrangerer desuden spændende koncerter i Middelfart og lokalområdet året rundt.
Glæd dig til:
• Torsdags-kirkekoncert med Margrethe Ingemann Kvartet
• Lørdagens frokostjazz med Southland Jazzband
• Børnekoncert lørdag med Børnebanditterne
• Irsk Pub fredag og lørdag med Denis McLaughlin m.fl.
• CaféScenen – masser af gratis koncerter hele weekenden