©  Foto:

Peberkagebyen i Middelfart

Træd ind i en fortryllende peberkageverden.

I december kan du opleve årets Peberkageby på Middelfart Museum. Familier, skoler og virksomheder fra Middelfart bidrager med huse til Peberkagebyen. Både for de besøgende og for dem, der er med til at bygge de fine peberkagehuse, er det en helt unik oplevelse at se de smukke pyntede peberkagehuse på Middelfart Museum.
Den første Peberkageby åbnede i 2011, og byen har siden vokset sig større og flottere for hvert år, og igen i år er der fede præmier på spil til bagerne, mulighed for at smage en kage, løse spændende opgaver og stemme på dine favoritter.
Besøgende i Peberkagebyen kan stemme på husene indenfor fire kategorier: ”Min favorit”, ”Det mest julede”, ”Det sjoveste” og ”Det mest vellignende”. I slutningen af udstillingen tælles stemmerne op, og vinderne kåres ved en præmieoverrækkelse.

Årets juleudstilling
Hvert år kan du opleve en mindre juleudstilling i forbindelse med Middelfart Peberkageby. I 2023 er temaet for juleudstillingen "Duften af jul".
Træd ind i en verden af dufte, der fortæller historier og vækker erindringer til live, måske endda fra din egen barndoms jul.