
© Foto:
Gals Klint Strand
Galsklint Strand byder på sandstrand, badebro og børnevenligt vand. Her kan du nyde en picnic, gå ad hyggelige skovstier til stranden og have campingpladsen lige i nærheden.
Stranden er 350 m lang, og består af strandeng og en dejlig sandstrand. Nogle steder går strandengen også helt ned til vandet. Strandengsbæltet er bredest i den nordøstlige ende og bliver smallere mod syd.
I det umiddelbare opland til stranden ligger Galsklint Camping, og der er gode parkeringsforhold og picnic-muligheder. Der er en dejlig badebro, og stranden er børnevenlig.
Man ankommer til stranden og campingpladsen via Galsklintvej eller ad hyggelige grusstier gennem den omkringliggende skov.