Ingredienser:
- 200 gram frøkapsler fra afblomstrede ramsløg
- 100 gram fint salt
- 2 dl. eddike
- 2 dl. sukker
Fremgangsmåde:
Rens frøkapslerne fra de afblomstrede ramsløg grundigt i vand. Kom herefter frøkapslerne i en skål sammen med saltet og lad dem trække i 1 døgn ved stuetemperatur. Skyl herefter rester af salt væk fra frøkapslerne, og kom dem i et skoldet sylteglas. Kog eddike og sukker op i en gryde og køl lagen af. Hæld den kolde eddikelage over frøkapslerne, og luk sylteglasset. Stil glasset på køl i 7 dage, og herefter kan ramsløgskapers`ne spises. Kan holde sig på køl i ca. 5 måneder.