©  Foto:

Middelfart Rådhus

Middelfart Rådhus er Danmarks første og eneste bæredygtige byggeri, der har opnået både platin og diamant i DGNB-certificering

Bæredygtig arkitektur 
Gulvene er lavet af rest træ, kølingen er mekanisk med strøm fra 700 m2 solceller på taget, alt inventar, vægge og lofter er støjdæmpende, overskudsvarmen bliver til fjernvarme til byens huse og madaffaldet i kantinen bliver til naturgas.

Kunstværk i den store lyse foyer - Hvalens Hjerte
Udenfor er byggeriets arkitektur spektakulært, og indendørs kan du opleve en af vores største samtidskunstnere.

Her hænger den 5 meter lange messingmobile, Hvalens Hjerte. Den bevæger sig langsomt, lydløst og reflekterer lyset fra det store vinduesparti.

Mobilen er lavet af kunstneren Kirstine Roepstorff. Hun beskriver værket som en påmindelse om de elementer, vi omgiver os med, og de proportioner vi er en del af.
Hvalens hjerte banker for sammenhænge, latter, liflighed, ihærdighed og koordination. Viljen til at lade momenter opstå. Glæden ved at udrette noget sammen, for dér forstærkes og sammensmelter vores individuelle resonans til en fælles klang.

Et nyt samlingssted
Rådhustorvet er et nyt samlingssted med bycenter, boliger og oplevelser – og rådhuset i sig selv er et kulturhus med plads til fx koncerter, når medarbejdere og politikere går hjem.

Henning Larsen Architects
Middelfart Rådhus blev indviet den 1. september 2017. Bygningen er tegnet af Henning Larsens Architects med udgangspunkt i, at huset skal være transparent og derved byde borgerne velkommen.
Ud over det 8000 m2 store rådhus, som har plads til 440 medarbejdere, rummer bygningen et nyt bycenter består af 40 boliger og af 3.000 m2 butiksarealer.