©  Foto:

Klimaruten i Middelfart

- Danmarks smukkeste klimatilpasning - en 3 km gåtur igennem den gamle bydel.

KlimaByen er én af Danmarks største klimatilpasningsprojekter. Middelfart har lavet Danmarks smukkeste klimatilpasning, hvor hverdagsregn nedsives og skybrud og ekstremregn håndteres på overfladen. Målet er at aflaste rørene i jorden og samtidig udvikle en smukkere, sjovere og mere levende by.

En af fremtidens store samfundsmæssige udfordringer bliver tilpasningen af vores byer til et klima med mere ekstreme mængder regn. KlimaByen er et eksempel på, hvordan nye innovative klimatilpasningsløsninger kan udvikles.

Klimatilpasningsløsningerne er tilpasset de forskellige kvarterer, hvor regnvandet bliver et synligt urbant element i byen. Ved at integrere klimatilpasning med byudvikling, får man skabt en levende by, der ikke kun er grønnere, sundere og mere sjov at bo i, men også er klimaresilient og forberedt på fremtidens klimaforandringer.

Beskrivelse og kort over ruten til download

 

Læs mere om Realdania projekter i Middelfart
Klimabyen
Klimaet forandrer sig, og vi kan forvente mere regn og mere ekstremt vejr i fremtiden. Det skaber problemer mange steder i landet – et af dem er i Kongebrokvarteret i Middelfart, som ligger lavt og har været udfordret af store regnmængder, oversvømmede kældre, vand i gaderne og overløb til Lillebælt.

Vandvejen i Middelfart
Middelfart er blevet klimasikret. Det er sket med et nyudviklet vejsystem, der leder regnvand væk fra veje, fortove og hustage til vandkanaler langs vejkanten i stedet for i kloakken, som let kan blive overbelastet ved store mængder regnvand.