Gå til indhold
©  Foto:

Bridgewalking - Udsigt til noget særligt

Prøv det hvis du tør!

Du kan tage til Sydney. Eller Lillebælt. Begge steder kan du gå oven på en bro. Opleve højden. Suget i maven. Den spektakulære og uhindrede udsigt. Nyde vandet. Skibene. Udsigten mod land. Vinden. Vejret. Den svage rysten i broen, når toget kører over broen langt under dig. Bridgewalking Lillebælt er en unik attraktion i Europa. 

Turen starter ved Velkomstcentret. Her bliver du modtaget af din guide, som forbereder dig på den fantastiske tur, du skal ud på. Sammen går I fra Velkomstcentret til Den Gamle Lillebæltsbro, hvor du bliver koblet til et sikkerhedssystem - og så
går det opad! Op til 60 meters højde og ud på turen over broen. Undervejs fortæller guiden om broens arkitektur, historien, byggeriet og naturen omkring Lillebælt.

 

Del dine oplevelser :