
Marsvinejægernes land
Stranden ved Svinø har en svag rødlig tone. Lokale siger, det er marsvinenes blod, der har farvet kysten, fra dengang jægerne trak de små hvaler på land.
Op til slutningen af 1800-tallet jagede Middelfart Marsvinelaug i Gamborg Fjord. De drev marsvinene ind på lavt vand ved Svinø, omringede dem med garn og trak dem mod stranden. Op til flere tusinde marsvin om året. Blodet løb ud i vandet og farvede stranden.
I dag ligger fjorden stille. Marsvinet er fredet. Fra Føns godsejerlandskab, kan du se ud over Gamborg Fjord, hvor det hele skete. Føns Vang Sø grænser op
til fjorden. Fra fugletårnet har du udsigt over både søen og fjorden. Havørnen kredser over vandet. En 4,3 km vandresti fører langs Føns Strand gennem
landsbyen med de gamle huse.
Tip: Fra fugletårnet ved Føns Vang Sø ser du søen, Gamborg Fjord og Føns og Udby kirker.

