Hængebroen der bærer motorvejen over Lillebælt

To betonpyloner rejser sig af vandet ved Middelfart, og mellem dem hænger vejbanen i to tykke stålkabler. Står du på plænen under broen på Fynssiden, passerer trafikken højt over dig, og Lillebælt åbner sig til begge sider.

Den Nye Lillebæltsbro blev bygget fra 1965 til 1970 og indviet 21. oktober 1970 af kong Frederik IX. Efterkrigstidens voksende biltrafik havde overbelastet Den Gamle Lillebæltsbro, og staten ville derfor binde Jylland og Fyn sammen i et sammenhængende motorvejsnet. Broen er Danmarks første hængebro og bærer på seks vejbaner mellem Taulovmotorvejen og Fynske Motorvej.

Broen kan passeres gratis med bil.

Tal og mål

Broen er 1.700 meter lang og 33,3 meter bred. Det frie spænd mellem pylonerne er 600 meter, og hvert sidespænd måler 240 meter. Pylonerne er cirka 120 meter høje. Den Gamle Lillebæltsbro har en gennemsejlingshøjde på 33 meter, og det er den, der sætter grænsen for skibe på Lillebælt.

Løsninger der satte standarden

Ingeniørerne udviklede flere nye løsninger til broen, som senere blev brugt på andre broer. Brodækkets stålkasse har et tværsnit inspireret af en flyvinge, og vindtunnelforsøg viste, at vindstød ikke satte broen i kraftige svingninger. Pylonerne er støbt i beton, og beregninger viste, at de kan modstå påsejling fra et større skib. Dertil ligger ankerblokkene under jorden i sneplovsform, så den bløde Lillebælts-ler ikke får dem til at glide.

Arkitekten Orla Mølgaard-Nielsen var oprindeligt møbelsnedker og blev uddannet arkitekt i 1940. Han tegnede broen sammen med Peter Hvidt i et enkelt formsprog: to pyloner, to kabler og en lang, jævn vejbane.

Livet under broen

Plænen under broen er byens mødested. Hver juni danner den scene for Rock under Broen, og ellers bruges pladsen til kræmmermarkeder og cirkusforestillinger. Lidt længere inde ved byen ligger Den Gamle Lillebæltsbro fra 1935. Tilsammen er de to broer grunden til, at Middelfart kaldes broernes by.