
Snorkling - på opdagelse under overfladen med snorkel og svømmefødder
Udforsk under Lillebælts overflade på egen hånd
Under Lillebælts overflade ligger unikke og fascinerende oplevelser og venter på at blive opdaget - en tur med snorkel på det lave vand må siges at være det tætteste, man kommer på at have det som en fisk i vandet. Når du svømmer rundt i overfladen med ansigtet og ørerne under vand, er det muligt at lukke verden ude, at koncentrere sig om indtrykkene og at lade sig guide af sin egen nysgerrighed. Lad dig opsluge af fordybelsen og den sælsomme oplevelse af at opleve alene.
At opleve alene, omsætte indtrykkene, reflektere og at sætte ord på sine oplevelser og dele i fællesskab, kan være givende og yderst lærerigt og er en oplevelse, som med fordel kan tages med videre og overføres til mange
andre situationer. Så på med snorkel og svømmefødder – der er en verden, der venter derude under Lillebælts overflade.
Snorklingen foregår indenfor et afmærket område og ikke dybere end at alle kan bunde. Vi starter med en introduktion til dyrelivet under havoverfladen og lærer, hvordan man spotter dyrene – vi har et bassin på stranden med fisk og dyr fra Lillebælt. Dernæst lærer vi, hvordan man svømmer og dykker med snorkel.
OBS: Vi sørger for alt nødvendigt udstyr: Våddragter, snorkler og svømmefødder. Turen er bedst i vandtemperaturer over 10 grader.
Praktisk information
Vends Motorik- og Naturskole stiller med alt nødvendigt udstyr. Du skal blot medbringe badetøj (til at have på under våddragten), håndklæde, lidt vand og hvad du ellers tager med på en stranddag.
Mødested
Vi er mobile, så det er frit
Varighed
Fra 1½ time
Deltagere
Max. 35 pers. (evt. flere efter aftale)
Pris
Kontakt os eller VisitMiddelfart for yderligere information.