skip_to_main_content

KREA-messe - Strib Fritids- og Aktivitetscenter

En messe med et spændende mix af udstillere.

Den anden weekend i december bliver Strib Fritids- og Aktivitetscenter fyldt med kreativitet i alle afskygninger. På messen kan du opleve stande med kreative materialer: stof og garn, perler, karton og papir, bøger og meget andet. Samtidigt kan du gå på opdagelse hos de mange kunsthåndværkere, der udstiller deres unikke kreationer indenfor smykker, strik, keramik, kunst, quiltning, kniplinger og meget mere.

Unikke julegaver. Så hvis du stadig mangler at købe et par julegaver til familien – eller til dig selv – så er dette marked en oplagt mulighed.

Oplagt familieudflugt. Børn under 14 kommer gratis ind, og de kan de hygge sig i det kreative hjørne, hvor der er gratis materialer til rådighed, så I kan lave et kreativt minde fra jeres messeoplevelse. Hvis I gerne vil male på sten, skal I bare huske at medbringe sten selv

Entrébillet koster 40 kr. og børn under 14 kommer gratis ind. Billetten giver adgang til messen begge dage og med din entrébillet i hånden deltager du også i sjove konkurrencer om lækre præmier!