Gå til indhold
©  Foto:

Familielejr

Familielejr med Vends Motorik og Natur

Har jeres familie lyst til at lege, hygge og bo med andre børnefamilier i flere dage? Kan I lide at være udendørs? Så har vi gjort klar til sjove og aktive familielejre.
​Vores lejr i Kr. Himmelfart henvender sig særligt til familier med præmature børn.

​Vends Motorik og Naturskole holder til på en stor gammel gård på Vestfyn. Vi har kort afstand til vand og skov, og vi har masser af ideer og grej til udeliv og leg.

​​Alle aldre er velkomne.​

  • Vi skal til stranden og undersøge dyrelivet på det lave vand.
  • ​Vi skal på badeture.
  • Vi skal på løb og løse opgaver.
  • Vi skal lave mad over bål.
  • Vi skal lave dyste, og børn og voksne skal lege sammen.
  • Vi skal fordybe os med håndværk.
  • Vi skal hygge ved bålet om aftenen.
  • ​Vi skal sejle i sit-on-top kajakker, kanoer og sejljoller.
  • Vi skal udfordres motorisk.
  • ​Vi skal ligge i skyggen af de store træer og spille kort.
  • Og vi skal alt det, der bare opstår.

​​Vi har forskellige muligheder for indkvartering, og de bliver fordelt efter først til mølle-princippet:

​​

  • ​5 familieværelser med køjesenge og alkover på førstesal af vores hovedhus. Der er dyner og puder, men I skal selv medbringe sengetøj.
  • ​Lavvuer og runde bomuldstelte hver med plads til en familie og forsynet med feltsenge. Her skal I selv medbringe soveposer eller lignende.

​​​

Vends Motorik og Naturskole står for program og forplejning, og hver familie vil få en lille praktisk opgave, der skal udfyldes undervejs.​

Vi kan desuden tilbyde at prøve en nat i hængekøje, i et lille telt spændt ud mellem træerne, i bivuak eller under åben himmel på stranden eller et hyggeligt sted på vores grund.

Tilmelding gennem linket i højre side.

​Velkommen til dage med liv og højt til himlen.

 

Del dine oplevelser :