Gå til indhold
©  Foto:

CLAY - AfterGlow

Udstillingen AfterGlow præsenterer 13 nordiske keramikere og deres resultater af en flerårig dialog med den nordiske porcelænshistorie.

De nordiske porcelænsfabrikker har stået stærkt op gennem det 20. årh., men kan man egentligt tale om en fælles nordisk tone eller udtryk? Det spørgsmål har været udgangspunktet for projektet, der udspringer fra Nyt Nordisk Porcelænsforum, et uformelt samarbejde mellem udstillingssteder, kunstnere m.fl, der er optagede af kulturarven efter de store nordiske porcelænsindustrier.

Udviklingen er i de senere årtier gået i retning af, at både design og produktion er blevet flyttet ud fra de gamle, traditionsrige fabrikker til lande hvor arbejdskraften er billigere.
Under arbejdsopholdene har keramikerne forholdt sig til, om der er et fælles nordisk udtryk indenfor porcelænsproduktion, samt til de historier, der knytter sig til de forskellige fabrikker, deres samlinger og produktionsfaciliteter.
De deltagende keramikere er:

Danmark
Mette Hannemann, Michael Geertsen, Ane Fabricius Christiansen og Anne Tophøj

Norge
Andrea Scoltze, Martin Woll Godal, Irene Nordli og Heidi Bjørgan

Sverige
Ann-Britt Haglund (Amba) og Karol Zarbock

Finland
Kirsi Kivivirta, Pauliina Pöllänen og Veera Kulja