Opskriften her er til ét rugbrød.
Ingredienser:
- 300 g rugkerner
- 3 dl vand
- 25 g gær
- 3 dl kærnemælk
- 3 tsk. fint salt
- 150 g revet gulerod
- 200 g rugmel
- 100 g grahamsmel
- 150 g hvedemel
Fremgangsmåde:
Kog vandet op, og hæld det over rugkernerne. Lad det stå og trække i mindst 1 time men gerne natten over.
Rør gæren ud i kærnemælken, og tilsæt dernæst salt, revet gulerod og til sidst rugkernerne sammen med det vand, de har ligget i. Vend rugmel, grahamsmel og hvedemel i dejen, og rør den godt sammen.
Lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur, og kom den så i en rugbrødsform med teflonbelægning, og lad den hæve 1 time mere.
Bag rugbrødet ved 170º varmluft/190º alm. ovn i ca. 1 time, til det er helt gennembagt.
Lad brødet køle lidt af i formen, inden du vender det ud på en bagerist, og lader det køle helt af.
Af dit overskydende rugbrød kan du riste tynde rugbrødscroutoner, som du kan spise til supper, dip, i salater eller oven på morgenyoghurten.