Oplevelser i naturen

Middelfart er naturoplevelser med udsigt.

Al natur omkring Lillebælt er noget helt særligt – omfavnelsen af vand og skøn natur, gør destinationen til en af Danmarks smukkeste. Nyd madpakken eller picnickurven fra en bakketop med havudsigt, eller på en bænk i skovens dybe stille ro. De store bøgeskove, der ender i strandkanten. De lange kyststrækninger, store og små øer skaber de ideelle rammer for unikke naturoplevelser.

Velkommen til naturoplevelsernes centrum i Danmark.

Hindsgavl Halvøen

Rundt om på Halvøen, som grundet den sandede undergrund, sjældent er mudret til selv om det regner, får du en smuk naturoplevelse i bøgeskoven som er omkrandset af Lillebælt. Fra Den Gamle Slotsruin, tæt ved Hindsgavl Slot, er der en fantastisk udsigt ud over Fænøsund og Fænø.

 

Naturpark Lillebælt

er en marin naturpark. Den arbejder for at styrke og udvikle muligheder for friluftsoplevelser i de helt særprægede hav- og fjordområder. Her vil man kunne opleve et helt særligt dyre og planteliv, flotte landskaber, spændende kulturhistorie og en Opsigtvækkende geologi.

 

Brænde Å

Brænde Å ved Brende Mølle ligger fisketrappen, som sørger for, at havørrederne kan finde op til gydestederne. Gå en dejlig tur langs den brede å og nyd stilheden. Brænde Å er vel nok et af de smukkeste naturoplevelser der er at finde på Fyn.

 

 

 

 

 

Andre spændende naturoplevelser

Bevæger du dig lidt rundt i Middelfart Kommune er der flere andre unikke naturperler; Brænde Ådal, Kasmose Skov, Røjle Klint og Fønsvang Sø, bare for at nævne nogen af dem. 

Fyns næststørste sø

Fønsvang Sø er forholdsvis nyetableret, eller snarere genetableret sø, da man genåbnede sluserne ved Gamborg Fjord. Søen fungerer i dag som fuglereservat. Fra fugletårnet kan du være heldig at se vadefugle, gæs, lappedykkere eller måske havørnen m.fl.

Pak picnickurven

Eller benyt dig af madpakkekonceptet i Middelfart med mad fra lokale slagtere af høj kvalitet. Der er en lang række gode picnicsteder rundt om i Middelfart Kommune, så bare tag for dig af retterne.

 

 

 

 

 

 

 

Brende Å, et af Fyns reneste og mest værdifulde vandløb, løber 28 km fra Tommerup Stationsby til udmundingen i Lillebælt.

 

<

Del denne side