Dykning i et af Nordeuropas bedste dykkerområder

Der er mange gode dykkersteder på Fyn. Lillebælt v. Middelfart er ét af dem. Variationen under overfladen i Lillebælt er unik. Mulighederne for vægdyk, strømdyk og dybde dyk direkte fra stranden har gjort Lillebælt til et af Nordeuropas bedste dykkerspots.
Dykning ved eksempelvis Den Gamle Lillebæltsbro oplever du den smukke granitbeklædte bropille, og større sten med brødkrummesvampe i flotte orange farver. Spektakulære vægdyk med masser af liv. Store kolonier af søpunge, lyserøde jordbærpolypper, kæmpestore sønelliker og meget mere. Mulighed for dybde dyk ned til 40 meter.

Lillebælts variation giver unikke oplevelser for dykning

Du kan opleve alt fra torskeyngel, sønelliker og små tangnåle til store lerblokke, der ligger som klynger på et koralrev og udgør gode gemmesteder for fisk. Her møder du ofte store torsk og havørreder. Der er stærk strøm i bæltet så har du muligheden, er en følgebåd og/eller overflademandskab på land en god sikkerhedsforanstaltning. Under overfladen finder du også en af verdens største marsvinbestande, netop fordi, der er et mangeartet liv under overfladen. Det er ingen tilfældighed, at dykkere fra det meste af Europa er vilde med at dykke i Lillebælt ved Middelfart. Der er garanti for storslåede dykkeroplevelser under vandet.
Dykning i Det sydfynske Øhav
Dykkervejret
Det dykkermedicinske (hyperbare) beredskab i Danmark
Søværnets Operative Kommando
SSI Scuba Schools International

Søsportens Sikkerhedsråd og Dansk Sportsdykkerforbund har udarbejdet en folder: Sikkerhed for fritidsdykkere

Livet i Lillebælt

Oplev det marine liv i Lillebælt. Smukke oplevelser under overfladen. Optaget af Havbiolog Søren Larsen, april 2016.

 

 

Undervandsstier

3 helt nye undervandsstier i Lillebælt ved Middelfart. Undervandsstierne er lavet som snorkelsti, dykkersti for begyndere (flaskedyk) og dykkersti for øvede flaskedykker.

Udviklet med støtte fra:
Den Europæiske Fiskerifond By Bolig og Landdistrikter
Friluftsrådet
Middelfart Kommune
Dykkerklubben Marsvinet
VisitMiddelfart
Middelfart Sparekasse

Snorkelsti v. Grimmermosehuset
Hop i vandet ud for Grimmermosehuset og oplev livet under overfalden. Følg snorkelstien, som løber langs med stranden. Snorkelstien er for begyndere og let øvede snorkeldykkere.

Lej et våddragtsæt som består af våddragt, snorkel, maske, støvler, finne, og hætte.

 

 

 

 

Dykning i Danmark - Diving Denmark
Dykning i Danmark er attraktivt. "Diving Denmark" er navnet på den nye dykker destination for Lillebælt og Øhavet. Se filmen her, og bliv inspireret til de mange dykker-oplevelser der er under overfladen i Lillebælt og Øhavet.
 
Dykning i Lillebælt
Inspirationsfilm om dykning i Lillebælt. Oplev Lillebælt under overfladen og se bl.a. de flotte farver, fladfiskene, svampene og søstjernerne.
 




 
Snorkelsti i Lillebælt
Her kan du se en forsmag på at snorkle på den nye (2015) snorkelsti i Lillebælt.
 
 
 
Hvalsafari i Lillebælt
Lillebælt er et af de mest hvalrige farvande i verden. Her kan du opleve den lille hval, marsvinet på tætteste hold.
 
 
 
 
 
 
 
 

Dykning i Danmark

Dykning i Lillebælt

Snorkelsti i Lillebælt

Marsvin i Lillebælt

Del denne side